fbpx

I Danmark skal vi en tur i zoologisk have for at få en lille fornemmelse for det eksotiske dyreliv, der gemmer sig i bl.a. Afrika – og så alligevel slet ikke. For en tur i zoologisk have er ikke i nærheden af en safari på den afikanske savanne, hvor de store dyr bevæger sig frit rundt imellem hinanden på store arealer.

Drømmer du om at komme på safari? Hos Cruise Inspiration sammensætter vi fantastiske safarirejser og opfylder dine safaridrømme.

Få en unik oplevelse på safari i Afrika

Der er en helt særlig stemning, når man tager på safari. Dyrene lever frit, og derfor er det altid spændende, hvilke dyr du møder på din vej og hvor og hvornår. På safari i Afrika er der tre dyregrupper, som mange drømmer om at krydse af:

  • The Big Five: Løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel.
  • The Ugly Five: Hyæne, vortesvin, marabustork, gnu og grib.
  • The Little Five: Næsehornsbille, bøffelvæver, springspidsmus, leopardskildpadde og myreløve.

Safarirejser i Botswana og Zambia

Botswana, som ligger i det sydlige Afrika, grænser op til Namibia, Zambia og Zimbabwe. Kalahari-ørkenen dækker 70% af det utæmmede land og byder på masser af spændende dyreliv. Men Botswana er også kendt for diamantminerne, som gør, at landet generelt set har en god og stabil økonomi.

Botswana er et af de absolut bedste lande at tage på safari i. Dette skyldes, at det største indenlandsdelta i verden, Okavango Deltaet, er beliggende her. Grundet det massive vådlandsområde, som deltaet dækker over, tiltrækkes samtlige af dyrene fra ’The Big Five’.

I Okavango Deltaet findes bl.a. Moremi Game Reservatet. Her kan du bo i de skønneste safari-lodges, som IKKE er indhegnet i modsætning til mange safari-lodges i andre lande. På denne måde kan de nysgerrige dyr komme helt tæt på de forskellige safari-lodges, og dette er med til at sikre dig en helt uforglemmelig safarioplevelse!

Zambia grænser mod nord op til Congo og Tanzania, mod øst til Malawi og Mozambique, mod syd til Zimbabwe, Botswana og Namibia og mod vest til Angola. Landet er opkaldt efter floden Zambezi, som er en af Afrikas længste floder. Omkring og i floden findes et rigt dyreliv, som også gør det til et yndet sted at tage på et flodcruise. Disse flodcruises kan vare lige fra et par timer til 4 nætter.

Zambia er ligeledes kendt for de spektakulære Victora Falls, som ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Vandfaldet har fået navnet efter Dronning Victoria af David Livingstone, som var den første europæer, der så vandfaldet i 1855.

Start din safarirejse med Cruise Inspiration

Med drømmen om at se og opleve så mange dyr som muligt på din safarirejse, er der naturligvis altid en erfaren lokalguide med, som kender området ud og ind. Der er både mulighed for at udforske områder til fods, i safarijeep eller i båd på floden; og på en safarirejse på flere dage, vil du helt sikkert stifte bekendtskab med alle former. Se en oversigt over vores bud på safarirejser her på siden og kontakt os, så vi kan hjælpe dig i gang med rejseplanlægningen.


Oplevelser


Få et Rejseforslag

Her har du mulighed for at bestille din rejse.
Har du blot spørgsmål til din rejse, så er du også velkommen til at stille dem her.

Vores rejsespecialister vender tilbage hurtigst muligt.

Booking

Tilmeld Nyhedsmail

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye oplevelser og indlæg?

Du vil modtage en nyhedsmail ca. 1-2 gange pr. måned med dejlig inspiration og fristende tilbud på udvalgte rejser til vands og/eller til lands rundt om i verden! Vi sender dig aldrig spam mails.