Cruise Inspiration har for nylig udforsket Galapagos Øerne med Silversea Expeditions Cruises ombord på deres state of the art ekspeditionsskib Silver Origin. Og vi er intet mindre end så vildt begejstrede, at vi simpelthen må dele vores oplevelser med dig her i vores rejsebrev🤩
Rikke, en af vores tekstforfattere her hos Cruise Inspiration, har kæmpet med at få armene ned over hovedet igen for at indvie dig i vores helt unikke oplevelser🙌🏻
Rikke, tekstforfatter hos Cruise Inspiration
Fakta om Silver Origin
Silver Origin medtager blot op til 100 heldige gæster ombord, og har 90 personale - med andre ord taler vi næsten om en-til-en!
SAMTLIGE af de rummelige suiter ombord er på minimum 30 kvm inklusive egen veranda på minimum 7 kvm. Og det er altså bare SÅ skønt at have god plads i sin suite både ude og inde - især hvis man er to gæster i suiten.
Skibet har i alt 8 dæk inkl. personale dækkene. Interiøret overalt er designet i de skønneste dæmpede farver, hvilket får både suiterne og de forskellige områder på skibet til at fremstå lyse og lækre for både øjne og sind. Man skulle næsten tro, de har haft skandinaviske designere inde over selve designprojektet 😉
Du kan spise både ude- og indendørs i Silver Origins dejlige restauranter, ligesom der også findes et par dejlige bar- lounges ombord med de absolut smukkeste panorama udsigter, du kan ønske dig. Og ligesom vi selv gjorde nogle gange i løbet af vores cruise, kan du jo også bare vælge at nyde din morgenmad og drinks på din egen balkon🤩
Herudover findes der et fitness center ombord, selvom det faktisk for vores vedkommende lige var lidt svært at finde tiden til det med alle de oplevelser ombord og på land, som Silversea Expeditions bød på hver dag - for man vil jo nødigt gå glip af noget, når man nu endelig er kommet helt ud for at opleve Galapagos Øerne! Monika lagde dog vejen forbi fitness centeret et par gange i løbet af vores cruise😉
Som på ethvert andet deluxe skib, er der i øvrigt også en spa/beauty salon ombord, men DET fik vi altså ikke lige tid til at afprøve i denne omgang.
Der er absolut ingen tvivl om, at den ultimative måde at opleve Galapagos Øerne på, er på et deluxe ekspeditionscruise med Silversea, hvor der er taget hånd om selv de mindste detaljer. Hele besætningen er ikke mindre end sublim i deres måde at arbejde på, og de er for en stor del medvirkende til at gøre vores oplevelsesrejse på vand og på land mere end perfekt. Helt fra starten af, kunne vi bare mærke, at de alle elsker deres jobs hos Silversea.
Så ja, vi må ganske enkelt konkludere, at en rejse med Silversea Expeditions til Galapagos Øerne er som en 'once-in-a-life-time' rejse ind i naturens inderste skatkammer, hvor alt går op i en højere enhed. Ja, faktisk oversteg hele rejsen vores allerede høje forventninger. Vi var helt bange for, at hver dag bare var en drøm, som vi ville vågne op af derhjemme. Men drømmen var blevet med ét blevet til virkelighed!
Og hvad oplevelserne på land angår skal man ikke gå mange skridt, snorkle mange meter eller spejde mod horisonten i mere end et split sekund, før man belønnes med synet af de utallige og helt unikke skatte, som Galapagos øgruppen i Stillehavet byder på.
På et Galapagos ekspeditionscruise med Silver Origin får du, ud over selve cruiset på 7 nætter, også inkluderet 2 nætter i Quito i Ecuador på 5-stjernet hotel, indenrigsfly mellem Quito og Galapagos tur/retur, dag/aften ophold på et 5-stjernet hotel i Guayaquil i Ecuador samt transfers mellem hotel/lufthavne/skib.
Vores rejseprogram dag for dag
Quito, Ecuador
Efter vores flyrejse fra København til Ecuador i Sydamerika, startede vi vores rejse på fastlandet i Quito, Equador. Her havde vi et meget spændende 2 nætters ophold. Quito er Equadors hovedstad og Sydamerikas ældste by, grundlagt af spanierne i 1534 og beliggende i næsten 3000 meters højde ved foden af den slumrende vulkan, Pichincha.
I Quito var vi bla på en spændende byvandring gennem den charmerende gamle bydel, som oser af kolonitid. Vi nåede også lidt udenfor byen til “La mitad del mundo” som betyder “midten af verden”. Stedet markerer ækvatorlinjen, så vi fik også taget det obligatoriske billede med det ene ben stående på den nordlige halvkugle og det andet på den sydlige. Viste du i øvrigt, at landenavnet Ecuador faktisk betyder ækvator på spansk?
Vi nåede også en Quito- by-night tur oppe i de højere lag af byen, som bød på en helt fantastisk udsigt udover det bjergrige aftenoplyste by.
Dagen efter skal vi så starte på vores længe ventede eventyr ud til Galapagos Øerne. Efter vores ca. 2 timers flyvning fra Quito, ser vi ved indflyvningen til øgruppens østligste ø, San Cristobal, til vores store begejstring vores flydende bolig, Silver Origin, ligge for anker ud for kysten og vente på os. Og vi bobler nærmest helt over af glæden over at skulle være gæster ombord.
Silver Origin, som først blev officielt søsat i sommeren 2021, er bygget helt specifikt til at sejle ved Galapagos øerne. Skibets helt unikke ekspeditionsteam, der står for alle aktiviteter på land og i vand, kan man som gæst slet ikke lade være med at beundre og holde af. Deres passion og entusiasme for Galapagos Øerne lyser ud af dem, og smitter af på alle os andre. Deres viden omkring det unikke dyreliv over og under vandet, vegetationen og Galapagos Øernes komplekse geologi går ud over vores forstand. Det er helt utroligt hvad vi har lært omkring Galapagos Øerne på bare 8 dage!
Silver Origin Galapagos cruise
San Cristobal Øen - dag 1
I den lille havn i San Cristobal bliver vi modtaget af ekspeditionsteamet, som skal eskortere os den korte sejltur ud på skibet. Vi går ombord i gummibåde (også kaldet zodiacs), og på vej hen til bådene, bliver vi budt velkommen af adskillige søløver som slikker sol på gamle fiskerbåde og på molen. Også de flotte rød/orange krabber, Sally Lightfoot, lyser op på de sorte lavasten ved havnen og giver os en lille forsmag på noget af det rige dyreliv vi skal opleve i løbet af den næste uge.
Vi ville jo ikke gå glip af noget, så hvis man vil udnytte alle tur aktiviteterne på land og i vand, er man de fleste dage i fuld sving fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Turene foregår i små grupper på 8-16 personer ledsaget af en dygtig ekspeditionsguide, der fortæller engageret om både det helt unikke dyrelivet og den smukke og rå natur, vi befinder os i midt ude i Stillehavet.
Isla Bartolome Øen - dag 2
Den første morgen ombord går turen op til et af de mest ikoniske udsigtspunkter på Galapagos på øen Isla Bartolome. Her, fra toppen af den vulkanske ø, bliver man belønnet af anstrengelserne ved en nærmest drømmeagtig 360 graders panoramaudsigt over øen. Sorte vulkanske formationer står i smuk kontrast til øens øvrige farvepalette af rød, orange og grøn. Et landskab som jeg ikke har set andre steder i verden. Turen derop kan klares af de fleste, da der er fast grund under fødderne hele vejen derop via en trætrappe for på den måde at beskytte naturen bedst muligt.
Før frokost ombord på Silver Origin er der snorkeling fra stranden ved Pinnnacle Rock hvor vi ser farvestrålende fisk, havskildpadder og søløver. På både land og i vand er dyrene er naturligt nysgerrige og legesyge. Ja, det virker nærmest som om, at de helt bevidst poserer for os og vores kameraer med et glimt i øjet.
Santiago Øen - dag 2
Ved frokosttid sejler vi videre mod øen Santiago og ankrer ud for Buccaneer Cove, hvor vi om eftermiddagen tager vi på kajak tur. Her ser vi bl.a. vores første blue-footed boobies (blå-fodede suler), som er så karakteristiske for Galapagos, da de ikke lever andre steder i verden. En fantastisk oplevelse at sidde der i kajakken og sejle helt tæt på klippeformationerne for på den måde komme helt tæt på de blåfodede fugle. Vel ombord igen efter vores kajaktur, stod der til vores overraskelse en dejlig flaske laksefarvet bobler klar til os. Vores søde butler kender allerede vores smag alt for godt😉🥂
Isabela Øen (Punta Vicente Roca) - dag 3
Vores tidlige morgen ekspeditionstur foregik i Silver Origins zodiacs ved øen Isabela, hvor vi kom tæt på både bl.a. Galapagos pingviner, havleguaner og søløver set i i zodiac perspektiv. Vi har fået blod på tanden og vil se endnu mere. Så efterfølgende trækker vi i vores våddragter og tager på dybtvandsnorkling i samme område. Og hold da op, hvilket syn der møder os under havets overflade: Nysgerrige søløver og havskildpadder der lige skal tjekke os ud gentagne gange. Det er dem, der svømmer tæt på os for at se os dybt i øjnene - ikke omvendt. Det var helt vildt og føltes som et ægte drømmescenarie, selvom det var jo helt virkeligt. Hvilken oplevelse der med et blev indfriet på vores bucket-list. Det vil jeg aldrig nogen sinde glemme! Men hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at lige så fantastiske oplevelser under og over vandet ville gentage sig de efterfølgende dage på vores Galapagos cruise.
Fernandina Øen (Punta Espinoza) - dag 3
Efterfølgende bruger vi lige tiden til at fordøje indtrykkene, alt imens vi fortsætter vores ekspeditionscruise med Silver Origin til øen Fernandina. Her kommer vi helt tæt på de mange særegne havleguaner - en lidt sjov fætter at se på. Specielt på Fernandina færdes de i hobetal og hviler sig på land i store kolonier for at holde på deres kropsvarme efter længere tids ophold i havet omkring øen. Selvom øen ikke er beboet af mennesker, er de helt upåvirkede af vores tilstedeværelse. Det samme er de talrige søløver som i februar, da vi besøgte øerne, havde de dejligste legesyge unger.
Isabela Øen (Caleta Tagus) - dag 4
De morgenfriske af os tager en tidlig morgen powerwalk for at nyde udsigten over Caleta Tagus bugten - endnu en helt unik naturoplevelse! Inden vi får gjort os fortjent til den delikate frokost på Silversea Origin hopper vi i våddragt og snorkeludstyr og tager med ekspeditionsteamet ud for at udforske livet under vand - en aktivitet som er helt umulig at få nok af.
Isabela Øen (Elizabeth Bay) - dag 4
Tilbage på skibet trækker vi i en varm badekåbe og bliver budt på den lækre varme lokale drink, Canelazo der luner os godt op og helt ned i tæerne med dens varme krydderier. Vi sejler herefter videre med Silver Origin til Elizabeth Bay, hvor vi om eftermiddagen i zodiacs sejler dybt ind i mangroveskoven, der hvor land og hav mødes i troperne. Igen er dyrelivet rigt, og det er svært ikke hele tiden at opleve den fantastiske natur gennem linsen på ens kamera.
Floreana Øen (Post Office Bay) - dag 5
Endnu en smuk solopgang med roomservice og dejlig morgenmad på vores balkon, inden vi tidlig morgen går i land ved stranden ved Post Office Bay. Her, næsten 11.000 km hjemmefra, finder vi et postkort i den opstillede trætønde, der siden 1793 har tjent som postkontor for sømænd. Postkortet er til en familie kun 5 km fra, hvor den ene af os bor hjemme i Danmark, nærmere bestemt Helsingør. Selvom postkontoret nu til dags fungerer som en slags gimmick for os eventyrlystne, giver det os alligevel en nærmest ydmyg følelse af, hvordan vores forunderlige verden har været forbundet i mange hundrede af år.
Tilbage ombord indtages en som sædvanlig lækker frokost med et enkelt køligt glas gyldne dråber, inden vi gør os klar til endnu et eventyr ved Floreana under vandet om eftermiddagen.
Floreana Øen (Champion Inlet) - dag 5
Vi er nemlig inviteret til et brag af en søløvefest af den store slags på endnu en dybtvandssnorkling tur efter frokosten ombord. Og wow hvilket prominent selskab af hundredevis af glade og legesyge søløver, der tager imod os med åbne luffer. Rev hajer og forskellige tropiske fiskearter var også inviteret, og vores begejstring ville ingen ende tage. Vi havde allermest lyst til bare at blive til undervandsfesten med alle disse fascinerende dyrearter, men vi havde også lige en smuk naturvandring på Floreana i vente, som vi skulle nå før solnedgang.
Floreana øen er også et populært sted for de grønne havskildpadder, som parrer sig i havet ud for øen, for efterfølgende at lægge deres æg på stranden, hvilket foregår mellem december og maj. Og på vores naturvandring, som bl.a. foregik på naturstranden, var vi faktisk så heldige at spotte et havskildpadde par ude i vandet i færd med deres parring. Og så var der jo ikke et vådt øjne tørt.
Solnedgangen er et festfyrværkeri i røde og orange farver. Vi nyder den på balkonen med et glas champagne inden briefing af morgendagens program i den lækre bar-lounge ombord på Silver Origin, før den dejlige hot-stone middag udendørs på pooldækket.
Santa Cruz Øen (højlandet) - dag 6
....inklusive dagens STORE overraskelse🤩
For den her dag bliver jeg vækket med morgensang og mimosa (champagne med appelsinjuice) af vores butler Joao og hans assistent Edy. Det er nemlig min fødselsdag, og det går ikke ubemærket hen hos skibets fantastiske personale, som forkæler mig hele dagen og aftenen igennem. Jeg føler mig i den grad helt særlig! Det meste af formiddagen bliver brugt oppe i højlandet på øen Santa Cruz, hvor vi får en helt unik mulighed for at opleve de imponerende store Galapagos landskildpadder på nært hold. Der er også afsat tid til besøg på den nærliggende kaffeplantage, hvor vi får grundig introduktion til kaffedyrkningen på plantagen.
Om eftermiddagen er der arrangeret en cooking class med chef kokken ude på pooldækket ombord på Silver Origin. Her lærer vi bl.a. at lave den lækre mellem- og sydamerikanske lette ret Cerviche, som tilberedes med forskellige slags rå fisk, alt efter hvad man er til. Vi fik selvfølgelig opskriften med hjem, og jeg har allerede prøvet at lave den flere gange, da den smager super godt og er let at lave.
Om aftenen spiser vi sammen med nogle af de andre gæster, som vi har lært godt at kende i løbet af ugen, og igen bliver jeg fejret med sang, skål og en særlig fødseldagskage. Wauw - det burde være alle forundt at opleve en fødselsdag ombord på Silversea Origin!
Santa Cruz Øen - dag 7
Kl 07.00 er vi allerede på vej på dagens første eventyr til Cerro Dragon på øen Santa Cruz. Her holder den sjældne landleguan til. Øen er også hjem for flamingoer, de endemiske Galapagos Mockingbirds og Galapagos Finker, som mange historikere mener, ligger til grund for Darwins evolutionsteori. Vi ser og hører dem alle på den tre kilometer lange sti i det specielle landskab med mandshøje kaktusser.
Som sædvanlig vil vi ikke gå glip af noget herude ved Galapagos Øerne, så vi tager også lige en dybtvands snorkeltur i det krystalklare vand ved Guy Fawkes øerne ud for Santa Cruz .
Vi har set havleguaner, kæmpeskildpadder, farvestrålende fisk i hobetal og et par gange også mit nye ynglingsdyr, søløven! Men idag tager vores ekspeditionsleder os med ud for at finde søløverne, som har unger på det tidspunkt. Endnu en af den slags oplevelser, der hæfter sig på hornhinden, så længe jeg lever. Vi nærmest bader i legesyge søløver som nysgerrigt svømmer tæt på os eller for sjovt napper i vores svømmefødder. Det er ganske enkelt helt magisk, og heldigvis er vores ekspeditionsleder lige så vild med oplevelsen, så ham fra ekspeditionsteamet, som sejler vores Zodiac, må kalde mange gange inden vi overgiver os og tager med tilbage til skibet.
San Cristobal Øen - afsked med Silver Origin for denne gang - dag 8
Og lige pludselig har vi sejlet 479 sømil rundt om Galapagos øerne (Silverseas western itinerary) og det er blevet tid til at sige farvel. Vi har set alt, hvad der er at se af det enestående dyreliv på Galapagos. Silverseas dygtige ekspetionsteam har gjort os meget klogere på hvad det er, der gør øerne så unikke igennem turene og de spændende foredrag ombord i skibets dejlige loungebar. Det er på alle måder en rejse, der har gjort dybt indtryk, og som vil være med os for resten af livet.
Guayaquil - dag 8
Vi flyver tilbage til Equadors fastland og havnebyen Guayaquil, som er Ecuadors største by. Hvilken utrolig spændende og farverig by. Vi har valgt af bliver der en nat, og bruger bl.a. dagen på at gå de 444 trappetrin op til det gamle fyrtårn i bydelen Las Peñas og sikke en udsigt, vi bliver belønnet med deroppe 🙂 Bydelen strækker sig ned til floden og markerer også afslutningen på den lange havnepromenade Malecón 2000. Vi nåede også lige en svævebane tur ved aftentide med den smukkeste udsigt ud over Guayaquil i aftenlysets skær.
Silver Origin - Wauw sikke et skib!
Selvom Galapagos er “all about nature”, er det altså svært ikke at blive begejstret over opholdet på det smukke skib. Interiøret er super æstetisk i dæmpede, naturlige farver. Frokosten indtages på øverste dæk hvor udsigten nydes under soltaget mens vi sejler stille afsted. Vores suite er rummelig med en skøn balkon, hvor vi faktisk ender med at benytte os af den altid inkluderede roomservice og spise morgenmad flere morgener der ved solopgang.
Bonusinfo - Fordi Galapagos Øerne er beliggende ved ækvator, gå solen faktisk op kl. 06:30 og ned kl. 18:30 hver dag året rundt. Med andre ord er det 12 timer lyst og 12 timer mørkt hvert døgn.
Højdepunkter - dem er der utallige af!
Flere af vores eftermiddage bliver brugt på at snorkle i det krystalklare vand. Vi ser havleguaner, kæmpeskildpadder, farvestrålende fisk i hobetal og mit nye yndlingsdyr, søløven! Ved Santa Cruz tager ekspeditionslederen os med ud for at finde søløverne som har unger på det tidspunkt. Den oplevelse vil jeg aldrig glemme. Vi nærmest bader i legesyge søløver som nysgerrigt svømmer tæt på os eller napper i vores svømmefødder. Det er ganske enkelt helt magisk og heldigvis er ekspeditionslederen lige så vild med oplevelsen, så han må kalde mange gange på os inden vi overgiver os og tager med tilbage til skibet.
Konklusion
Der er slet ingen tvivl om, at en rejse med Silversea Expeditions til Galapagos Øerne er som en 'once-in-a-life-time' rejse ind i naturens inderste skatkammer, hvor alt går op i en højere enhed. Ja, faktisk oversteg hele rejsen vores allerede høje forventninger. Vi var helt bange for, at hver dag bare var en drøm, som vi ville vågne op af derhjemme. Men drømmen var blevet med ét blevet til virkelighed! Vil du høre mere om Silversea Expeditions ved Galapagos Øerne eller andre Silversea Expeditions cruises? Så tag til enhver tid fat i os, da vil elsker at dele ud af vores erfaringer og rejseoplevelser 🤩