fbpx

Rigt dyreliv | Tropiske regnskove | Imponerende vulkaner | Smukke badestrande | Spændende kultur

Costa Rica har det hele 🙂

Drømmer du om at rejse igen i vintermånederne? Så er det bestemt ikke for tidligt at begynde med rejseplanlægningen☀️
Hvis du elsker eksotiske rejseoplevelser, kan vi varmt anbefale en tur til Costa Rica i Mellemamerika🤩 Her kan du få hele pakken, hvis du ønsker det: Uberørte strande, tropiske og frodige regnskove, et rigt dyreliv og den skønneste imødekommende befolkning - altsammen skræddersyet helt efter dine præferencer🤗

Kort over Costa Rica

Costa Rica er uden tvivl et af favorit landene i Mellemamerika. Monika, ejer og stifter af Cruise Inspiration ApS har rejst landet tyndt over flere omgange, ligesom jeg har besøgt det lille land adskillige gange, mens jeg arbejdede til søs som Destination Manager på de mindre cruise skibe. Dette er grunden til jeg fuldstændig har tabt mit hjerte til dette lille paradis med den altid imødekommende befolkning.

Costa Rica byder på et rigt og helt unikt dyreliv

Costa Rica byder på et rigt og helt unikt dyre- og planteliv, vulkaner, nationalparker, tropiske regnskove, mere eller mindre uberørte jungler og ikke mindst attraktive badestrande. Så er du til tropisk klima og fantastisk natur med sjove og spændende oplevelser undervejs, så er Costa Rica det perfekte land at lave en rundrejse i 🙂

GODT TIP: Du kan med fordel kombinere en kortere eller længere rundrejse i Costa Rica med et cruise i Mellemamerika og/eller i Caribien 🙂


Costa Rica grænser op til Nicaragua mod nord, Panama mod sydøst, Stillehavet mod vest, det Caribiske Hav mod øst og Ecuador ved den sydlige del af øen Isla del Coco. Hovedstaden og den største by er San José med cirka en tredjedel af landets befolkning i storbyområdet.

Costa Rica er faktisk det mest velstående land i Mellemamerika. Der findes mange kaffeplantager, kakaoplantager, banan plantager og ananas plantager i landet, hvilket ud over øko-turismen også er med til at bibeholde en god og sund økonomi.

Læs mere om nogle af Costa Ricas højdepunkter længere nedenfor. Eller klik videre og bliv inspireret til planlægningen af din rejse til det eksotiske Costa Rica 🙂


Højdepunkter i Costa Rica - blot et udvalg, da der findes mange flere 🙂

Arenal National Park i Costa Rica

Arenal National Park er beliggende inde midt i landet mod den nordlige del med den imponerende 1633 meter høje Arenal vulkan, som for tiden betragtes som en sovende vulkan, da seneste mindre udbrud var tilbage i 2010. Ikke desto mindre er vulkanen et utroligt smukt syn på en klar dag. Og selve Arenal National Park byder på et væld af spektakulære natur- og adrenalin oplevelser. Her er ganske enkelt aktiviteter for enhver smag og for ethvert niveau.


Tabacon Hot Springs i Costa Rica

Tabacon Hot Springs, som ligger nær ved Arenal National Park er bare et must, når du besøger Arenal National Park. Området, som består af naturlige varme mineral kilder og vandfald, og som er naturligt opvarmet af Arenal vulkanens underjordiske magma, er Costa Rica's største termiske område. Og det bedste af det hele er, at du kan bade i disse kilder, og lade dig krop og sjæl blive dejligt forkælet for en stund 🙂


Monteverde Cloud Forest Reserve i Costa Rica

Monteverde Cloud Forest Reserve (Monteverde tågeskov) ser nærmest ud som i en drøm, man ikke har lyst at vågne fra. På grund af skovens højere beliggenhed hænger skyerne ofte ned over trætoppene i skoven, som gør hele scenariet ekstra spektakulært. Monteverde Cloud Forest emmer af dyre-og planteliv, og er derfor et rent paradis for naturelskere. Du kan vælge mellem masser af forskellige aktiviteter på ethvert niveau.


Manuel Antonio National Park i Costa Rica

Manuel Antonio National Park består både af regnskov og flotte lande strande ved Stillehavet. Derfor kan du få helt spektakulære naturoplevelser både til lands og til vands. Trods det at national parken er Costa Ricas mindste park af sin slags, byder den på en meget høj koncentration af varieret dyreliv på land og i havet. Hvis du er glad for at tage billeder, ligesom jeg er, har du chancen for at få taget nogle af de flotteste billeder af både dyrene, lagunerne med regnskoven som baggrund, samt af nogle af de unikke træ-og plantearter i skoven.


Corcovado National Park

Corcovado National Park er Costa Ricas største nationalpark beliggende ved Stillehavet nede i den sydlige del af Costa Rica. Man kun kan ankomme til Corcovado ad vandvejen på det sidste stykke af ruten, hvilket gør besøget endnu mere mindeværdigt. Det siges, at man her finder den største koncentration af forskelligt dyre- og planteliv på kloden. Med til nationalparken hører også Caño øen, som er omgivet af noget af det smukkeste koralrev, som tiltrækker masser af marineliv, og derfor er et suverænt sted at snorkle.


Tortuguero National Park i Costa Rica

Tortuguero National Park, i den nordøstlige del af Costa Rica, kan også kun nås med båd. Selve sejlturen dertil er faktisk et højdepunkt i sig selv! Tortuguero kan oversættes til 'fuld af skildpadder, og nationalparken har netop fået dette navn, da strandområdet er et yndet ynglested for flere havskildpaddearter. Nationalparken består af et netværk af floder og kanaler i regnskoven, og derfor foregår de fleste ture på jagt efter dyreliv med båd på flod- og kanalsystemet. Her lever både kaimaner, søkøer, dovendyr, kapuciner aber, brøle aber, leguaner og masser af tropiske fugle, blot for at nævne nogle få dyrearter 🙂


Playa Sta Teresa i Costa Rica

Strande:
Costa Rica har mange flotte strande, og de fleste er beliggende på vestkysten ud mod Stillehavet.  Udover de flotte strande ved Manuel Antonio Nationalparken, ligger nogle af de øvrige bedste strande på den vestlige Nicoya halvø. Blandt disse kan nævnes Playa Flamingo, som bl.a. tiltrækker dybhavsfiskere, den populære Playa Tamarindo, Samara stranden kendt som en af de allersmukkeste strande i Costa Rica og de naturskønne og nærmest uspolerede strande Santa Teresa og Carrillo.


San Jose i Costa Rica

'Must See' Byer:
San Jose, som er den charmerende hovedstad i Costa Rica beliggende i den centrale del af landet. Byen emmer af kultur og god stemning med dens dejlige blanding af lokale markeder, parker, museer, cafeer, dejlige restauranter og gode barer.
Quepos beliggende på østkysten nær Manuel Antonio National Park. Her er en dejlig lokal atmosfære blandet med turisme, da det bl.a. er herfra, det er populært at tage på dybhavsfiskeri ture, ligesom cruise skibe ofte sænker ankeret ud for Quepos.

 

Arkiver

Kategorier

Få et Rejseforslag

Her har du mulighed for at bestille din rejse.
Har du blot spørgsmål til din rejse, så er du også velkommen til at stille dem her.

Vores rejsespecialister vender tilbage hurtigst muligt.

Booking

Tilmeld Nyhedsmail

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye oplevelser og indlæg?

Du vil modtage en nyhedsmail ca. en gang om måneden med dejlig rejseinspiration og fristende tilbud på udvalgte rejser til vands og/eller til lands rundt om i verden! Vi sender dig aldrig spam mails.