OBS! Grundet urolighederne og den politiske situation i Myanmar (Burma), er vi desværre nødsaget til at sætte vores ellers populære rejser til Myanmar i bero på ubestemt tid. Selvom udsigterne til stabilitet i landet ikke ser lovende ud i denne tid, sender vi mange hjertevarme tanker og ønsker til den lokale befolkning om en snarlig genoprettelse til normale tilstande i landet igen. Så snart du kan rejse trygt til Myanmar igen, giver vi dig besked her på siden samt i vores nyhedsmail.
https://www.youtube.com/watch?v=ieVHTyC_fq8
Myanmar (også kendt som Burma) er et af de sydøstasiatiske lande, der har så meget at byde på, at du sagtens kan besøge dette uspolerede land flere gange 🙂
En Myanmar skræddersyet rundrejse bør være på minimum 12 nætter. Det kan dog varmt anbefales, at du vælger en skræddersyet Myanmar rundrejse på minimum 16 nætter. På denne måde når du nemlig virkelig at komme tæt på befolkningen og lære alt om deres kultur, historie, seværdigheder og storslåede naturlandskaber.
Rundrejse i Myanmar 17 dage/16 nætter
Pris eksempel fra kr. *17.495,- pr. person (baseret på to personer pr. værelse på 4-stjernet hotel/bungalow)
*Bemærk: Der findes kun op til 3+ stjernet hoteller i Kalaw. Der tages forbehold for prisændringer samt udsolgte hotelværelser/bungalows.
Pris på rundrejse programmet er bestemt af sæsonen.
Godt tip: Jo flere personer du rejser sammen med, jo lavere bliver hele rejsens pris pr. person - allerede fra den 4. person 🙂
Følgende er inkluderet i prisen:
- 2 nætter i Yangon på 4-stjernet hotel med morgenmad
- 2 nætter i Mandalay på 4-stjernet hotel med morgenmad
- 3 nætter i Bagan på 4-stjernet hotel med morgenmad
- 2 nætter i Kalaw på 3+ stjernet hotel med morgenmad, samt 1 picnic frokost på trekking dagen
- 4 nætter ved Inle Søen på 4-stjernet bungalow resort med morgenmad
- 3 nætter på Ngapali stranden på 4-stjernet hotel med morgenmad
- Alle private transfers i bil/minivan med privat chauffør
- Privat hestekærre transfer i Bagan
- Private båd transfers
- Alle indenrigsfly: Yangon – Mandalay / Mandalay – Bagan / Bagan – Heho / Heho – Thandwe (Ngapali) / Thandwe (Ngapali) - Yangon
- Alle planlagte private udflugter, som beskrevet i rejseprogrammet
- Private engelsktalende guider på de private udflugter
- Flaskevand og vådservietter på alle udflugter og transfers
Følgende er ikke inkluderet i prisen:
- Fly fra København t/r, da prisen på fly varierer alt afhængig af ønsket afrejsedato. Fly kan dog efter dit eget ønske også sagtens arrangeres og tilføjes, når vi kender dine foretrukne rejsedatoer
- Afbestillingsforsikring samt rejse- og sygeforsikring
- Visum til Myanmar, som du selv skal bestille og betale online på http://evisa.moip.gov.mm/
- Frokost og aftensmåltider (bortset fra picnic frokost på vandre/trekking tur i Kalaw)
- Drikkevarer (bortset fra flaskevand på transfers og udflugter samt kaffe, tea, juices til morgenmad)
- Udflugter udover de planlagte udflugter beskrevet i rejseprogrammet
- Drikkepenge til lokale tur guider, lokale chauffører, lokale bådførere samt lokal hestekærre chauffør
PSSST!: Du kan som nævnt sagtens vælge en kortere rundrejse sammensat helt efter dine egne ønsker. Se priseksempel nedenfor, hvis du f.eks. fravælger de 3 nætter ved Ngapali stranden:
Pris eksempel 13 nætter i Myanmar (uden Ngapali stranden) : fra kr. *14.995,- pr. person (baseret på to personer pr. værelse på 4-stjernet hotel/bungalow)
* Bemærk: Der findes kun op til 3+ stjernet hoteller i Kalaw. Der tages forbehold for prisændringer samt udsolgte hotelværelser/bungalows.
Pris på rundrejse-programmet er bestemt af sæsonen.
Er du blevet fristet og vil vide mere, eller ønsker du flere rundrejseforslag i Myanmar?
Så kontakt os endelig for datoer, yderligere programmer og priser
Shwedagon Pagode komplekset, som dagligt besøges af munke i alle aldre
Den dragende Inle Sø med de famøse 'Leg Rowers'
Det der nok vil gøre størst indtryk på dig, er først og fremmest selve befolkningen. Sjældent vil du møde et så åbent og imødekommende folkefærd - og det til trods for at den lokale befolkning i de sydøstasiatiske lande generelt set allerede er kendt for at være yderst smilende og venlige overfor alt og alle. Der er bare noget ekstra specielt ved Myanmars befolkning, hvilket gør, at du altid får lyst til at blive der lidt længere.
Selve landet byder på et væld af seværdige natur- og kultur-skatte, hvilket sammenholdt med den skønne befolkning, er grunden til, at de allerfleste vender tilbage til dette dragende land fyldt med sjæl og varme. Læs mere om Myanmar her
Cruise Inspiration skræddersyer selvfølgelig dit helt eget foretrukne rundrejseprogram i Myanmar 🙂
Inle Søen - her kan du bo i dejlige bungalows direkte i eller ved søen, og nyde de smukke solnedgange
U-Bein Broen - verdens længste teaktræsbro - et ekstra smukt syn ved solnedgang
GODT TIP: Myanmar er et af de Sydøstasiatiske lande med smukke floder. Derfor kan det varmt anbefales, at du også under dig selv et kortere eller længere flod cruise, som sagtens kan kombineres med en rundrejse af kortere eller længere varighed - og som sædvanlig helt efter dine egne ønsker. Se forskellige flod cruise eksempler her
Uforglemmeligt flod cruise på Irrawaddy Floden. Her besøger du de fjerneste landsbyer, der kun kan besøges via vandvejen
Et flod cruise på f.eks. Irrawaddy Floden byder på masser af smukke og interessante synsindtryk undervejs, som du aldrig vil glemme
En dejlig rundrejse (uden flod cruise) kan eksempelvis se således ud:
Program oversigt - 17 dage/16 nætters rundrejse i Myanmar (husk at beregne en ekstra rejsenat på din ud- og hjemrejse, som vist i oversigten nedenfor)
Dag 1 | Afrejse København
Dag 2 | Ankomst Yangon lufthavn og transfer til 4-stjernet hotel i Yangon / Solnedgang ved Shwedagon Pagoden
Dag 3 | Yangon
Dag 4 | Yangon - Mandalay (fly) / Besøg Amarapura, Sagaing og Mandalay
Dag 5 | Mandalay / Besøg Mingun (bil)
Dag 6 | Mandalay - Bagan (fly)
Dag 7 | Bagan - Sightseeing hele dagen (bil/oksekærre)
Dag 8 | Bagan / Besøg Mount Popa
Dag 9 | Bagan - Heho (fly) / Besøg Pindaya på vej til Kalaw (bil)
Dag 10 | Kalaw trekking tur
Dag 11 | Kalaw - Inle Søen (bil og båd). Sightseeing med båd om eftermiddagen.
Dag 12 | Inle Søen - Sightseeing med båd det meste af dagen
Dag 13 | Inle Søen / Besøg Sagar landsby med båd
Dag 14 | Inle Søen - Hele dagen er fri til egne aktiviteter
Dag 15 | Inle Søen - Heho (båd og bil). Heho - Ngapali Beach (fly og bil)
Dag 16 | Ngapali Beach - Hele dagen er fri til egne aktiviteter
Dag 17 | Ngapali Beach - Hele dagen er fri til egne aktiviteter
Dag 18 | Ngapali Beach - Yangon (fly og bil). Hjemrejse fra Yangon om aftenen
Dag 19 | Ankomst København
Detaljeret program beskrivelse - 17 dage/16 nætters rundrejse i Myanmar:
(M=Morgenmad / F=Frokost / A=Aftensmad)
Den gyldne Shwedagon Pagode i Yangon
Yangon - 2 nætter (M)
I dette rejseeksempel til Myanmar starter og slutter vi meget passende i Yangon, Myanmars største by og tidligere hovedstad. Yangon er beliggende ved Yangon-floden, som munder ud i Ayeyarwaddy Floden. På ankomstdagen besøges det imponerende gyldne Shwedagon tempelkompleks ved solnedgangstid.Læs mere
Amarapura og det daglige morgenoptog med de mange munke, som bor på hovedklosteret i byen
Solnedgang med sundowners ved verdens længste teaktræsbro skal bare opleves mindst en gang i livet
Mandalay - 2 nætter (M)
Efter morgenmad i Yangon flyves du til Mandalay, som er udgangspunkt for mange seværdigheder i og omkring regionen. Oplev Amarapura nær Mandalay. Her kan du dagligt se morgenoptog med de mange munke i alle aldre, som bor på Maha Gandayone klosteret i byen.Læs mere
Den tidligere hovedstad Bagan er kendt for de tusinde pagoder, templer og stupaer spredt ud over et enormt område
Nyd solnedgangen ud over Bagan fra et af de højere templer
Bagan - 3 nætter (M)
Efter morgenmad i Mandalay flyves du til Bagan. Det kulturelle verdensarvområde, Bagan, som var hovedstad i årene 1044-1287. Det er først og fremmest kendt for de tusinde smukke rødbrune pagoder, stupaer og templer, der står spredt ud over et enormt område. Der er meget at opleve i og nær Bagan. Inkluderet i programmet er nogle af de vigtigste højdepunkter, som bl.a. omfatter det lokale Nyaung-Oo morgenmarked, vigtige templer/pagoder som Shwezigon pagoden, Ananda templet, Thatbinnyu templet og Damayangyi templet. Der er også mulighed for at opleve et lokalt værksted, hvor der bliver produceret flotte brugsgenstande og kunstværker i lak.
Du får også chancen for at nyde solnedgangen ud over hele Bagan området fra et af de højere templer. Og endelig skal du selvfølgelig ikke snydes for et spændende besøg til toppen af Mount Popa, hvor du vil se et imponerende kloster og pagodekompleks, alt imens du nyder den fantastiske udsigt over landskabet. Sidste med ikke mindst inkluderer programmet en lille bådtur på Ayeyarwaddy Floden ved solnedgangstid.
Idylliske landlige omgivelser i Kalaw regionen
Lokale stammefolk i Kalaw regionen
Kalaw - 2 nætter (M/F) (Picnic frokost inkluderet på vandre/trekking dagen)
Efter morgenmad i Bagan flyves du til Heho, som er forbindelseslufthavn til Pindaya og Kalaw regionen. Første seværdighed på vej til dit hotel i Kalaw er Pindaya, hvor Pindaya grotterne med de tusinde buddha figurer ligger. Disse nærmest magiske grotter er desuden et vigtigt pilgrimsmål for munkene i Myanmar. Kalaw er beliggende i den smukke Shan stat, og er først og fremmest kendt for de mange kortere eller længere vandre- og trekking muligheder, som er et uundværligt højdepunkt, når du besøger Myanmar.
Dag 2 i Kalaw er derfor dedikeret til en vandre-/trekking-dag, som du sent vil glemme. Landskabet i Kalaw regionen er utroligt frodigt og har et herligt kuperet terræn, så hvis du elsker at tage flotte billeder, er du uden tvivl kommet til det rette sted. Klimaet her er dejlig forfriskende, og der er på vandre-/trekking-turen rig mulighed for at opleve flot arkitektur fra kolonitiden. Du kan også opleve små lokale landsbyer og stammefolk, samt de lokale munke, som bor i de forskellige bjergklostre.
Den enorme og drømmeagtige Inle Sø består af mange flydende landsbyer med huse på pæle
Der er bare noget helt specielt over solnedgangene ved Inle Søen
Inle Søen - 4 nætter (M)
Efter morgenmad i Kalaw fortsætter den fantastiske rundrejse i bil til Nyaung Shwe, som ligger for enden af Inle Søen. Herfra bliver du transporteret med privat traditionel båd til din bungalow, som er placeret helt drømmeagtigt i eller ved Inle Søen. Den lykkefølelse du bliver grebet af, når du opholder dig på Inle Søen, er nærmest uvirkelig. Du vil faktisk slet ikke have lyst til at tage derfra igen, når du først er der! Inle Søen er nemlig noget af det smukkeste og mest fredfyldte, du kan forestille dig.
Inle Søen byder på en storslået natur med et spændende fugleliv. Med sit kæmpe areal på 22 km i længden og godt 10 km i bredden er der en bred vifte af flydende landsbyer, samt pagoder, templer, stammefolk og flydende markeder.
Du bor i dejlige bungalows direkte i eller ved søen. Al transport til de forskellige områder i og ved Inle Søen foregår i de private traditionelt byggede både.Læs mere
Den sidste dag ved Inle Søen er i øvrigt til fri afbenyttelse, hvor du kan vælge at slappe af på dit bungalow resort, cykle rundt i området eller organisere yderligere en tur ud på søen med den lokale guide. (Ekstra ture ud over program-beskrivelsen er ikke inkluderet i den samlede pris for programmet).
På Ngapali stranden ved den Bengalske Bugt er der masser af plads at boltre sig på
Ngapali stranden - 3 nætter (M)
Efter morgenmad ved Inle Søen, går turen tilbage til fastlandet og til Heho lufthavnen, hvorfra du flyver til Thandwe, som er lufthavnen nær Ngapali stranden. Efter alle de fantastiske oplevelser på denne rundrejse er der ikke noget bedre end at afslutte rejsen ved den idylliske Ngapali strand ved den Bengalske Bugt. Her kan du slappe af og absorbere alle indtrykkene i en bungalow på eller meget nær ved den flotte lange hvide sandstrand.
Læs mere
Er du blevet fristet og vil vide mere, eller ønsker du flere rundrejseforslag i Myanmar?
Så kontakt os endelig for datoer, yderligere programmer og priser