fbpx

Forelsket i Fransk Polynesien

Har du først været i Fransk Polynesien èn gang, bliver du forelsket i alle disse øer for resten af livet. Der er bare SÅ smukt, og med den samtidig stemningsfyldte atmosfære, er det som taget ud af en drøm, som du ikke har lyst til at vågne op af.

Øgrupper i Fransk Polynesien

Fransk Polynesien (tidligere kendt som Fransk Oceanien) ligger i det sydøstlige Stillehav, og består af ialt 118 øer, der har et samlet areal på 4.167 km2, og som spreder sig ud over et vandareal på ikke mindre end 2.500.000 km2 ! Geografisk set er øerne inddelt i fem øgrupper: – Selskabsøerne – Tuamotuøerne – Marquesas Øerne – Gambier Øerne – Austral Øerne Hovedstaden for alle øerne er Papeete, som ligger på Tahiti, og som er en del af Selskabsøerne. Og det er netop Selskabs Øerne og også Tuamotuøerne, som vi fokuserer på her på hjemmesiden.

Selskabsøerne og Tuamotuøerne

Selskabsøerne består af 13 øer – heriblandt de mest kendte øer Tahiti, Bora Bora og Moorea. Selskabsøerne dækker over et landareal på godt 1.590 km2, og har et indbyggertal på omkring 236.000. Tuamotuøerne har et samlet landareal på ca. 850 km2, og spreder sig ud over et kæmpe vandareal på 800.000 km2. Øgruppen består af 78 hoved atoller plus en masse småatoller, og det samlede indbyggertal er blot ca. 15.000. Hovedøen i Tuamotu øgruppen er Rangiroa, som omgiver den godt 1.640 km2 store lagune. Det der nemlig er så unikt ved atoller er, at der findes en lagune i midten, i og med at de tidligere vulkaner meget langsomt er ved at synke i havet. Dette gør lagunerne til fantastiske koralrev fyldt med et helt utroligt tropisk marineliv. Fransk Polynesien er nok noget det nærmeste man kommer til selveste paradis.

Læs mere om Fransk Polynesien her


Oplevelser


Få et Rejseforslag

Her har du mulighed for at bestille din rejse.
Har du blot spørgsmål til din rejse, så er du også velkommen til at stille dem her.

Vores rejsespecialister vender tilbage hurtigst muligt.

Booking

Tilmeld Nyhedsmail

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye oplevelser og indlæg?

Du vil modtage en nyhedsmail ca. en gang om måneden med dejlig rejseinspiration og fristende tilbud på udvalgte rejser til vands og/eller til lands rundt om i verden! Vi sender dig aldrig spam mails.