Det Eksotiske Costa Rica

Den majestætiske Arenal vulkan, som for tiden betegnes som en sovende vulkan, da den ikke har været aktiv siden 2010
Når du besøger Costa Rica, så vil du opleve, at det er et land fuld af kontraster. Her findes utroligt varierede naturoplevelser. Lige fra den aktive Arenal Vulkan til regnskove oppe i bjergene (også kaldet tågeskove). Du får mulighed for at opleve et netværk af floder og kanalsystemer, smukke strande og et unikt dyre- og planteliv. En del af arterne findes faktisk kun i Costa Rica.
Rundrejse 12 dage/11 nætter
Pris eksempel pr. person: fra kr. *15.495,- pr. person (baseret på to personer pr. værelse på 4-stjernet hotel)
*Prisen på rundrejsen er bestemt af sæsonen.
Der tages forbehold for prisændringer samt udsolgte hoteller.
Bemærk: Jo flere I rejser sammen (minimum 6 personer), jo lavere bliver rejsens pris pr. person.
Følgende er inkluderet i prisen:
- 2 nætter på udvalgt 4-stjernet boutique hotel i San Jose med morgenmad (1 nat ved ankomst og 1 nat før hjemrejsen)
- 2 nætter på udvalgt 4-stjernet boutique hotel i Arenal med morgenmad samt frokost og aftensmad den første dag i Arenal
- 2 nætter på udvalgt 4-stjernet boutique hotel i Monteverde med morgenmad
- 2 nætter på udvalgt 4-stjernet boutique hotel i Manuel Antonio med morgenmad
- 3 nætter på udvalgt 4-stjernet boutique hotel i Corcovado med morgenmad, frokost og aftensmad
- Måltider: 11 x morgenmad / 4 x frokost / 4 x aftensmad - Se også indikation ud for hver dag i rejseprogrammet: M=Morgenmad / F=Frokost / A=Aftensmad
- Alle nødvendige transfers mellem hver destination inkl. båd og indenrigsfly (bagage: 40 pund/18 kg pr. person)
Følgende udflugter med engelsktalende guide er inkluderet i prisen:
- Tabacon Hot Springs
- Aftenvandretur i Monteverde
- Vandretur i Manuel Antonio National Park (inkl. vand og frugt undervejs)
- Udflugt til Corcovado National Park
- Udflugt til Caño øen tilhørende Corcovado National Park
Følgende er ikke inkluderet i prisen:
- Fly fra København t/r, da prisen på fly varierer alt afhængig af afrejsedato. Fly kan dog efter dit eget ønske sagtens arrangeres og tilføjes, når vi kender dine ønskede rejsedatoer
- Drikkepenge til lokale chauffører, lokale engelsktalende guider og relevant hotelpersonale. (Ikke en betingelse, men altid meget værdsat)
- Afbestillingsforsikring samt rejse- og sygeforsikring
- Drikkevarer med og uden alkohol. (Bortset fra kaffe, te, juice og vand til morgenmad)
GODT AT VIDE: Danske statsborgere kan rejse visumfrit i Costa Rica i op til 90 dage ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside Husk at at holde dig opdateret om visumregler til de lande, du ønsker at rejse til.
Lyder det fristende? Og vil du vide mere?
Så kontakt os for flere detaljer, alternative programmer samt priser

Der passes godt på Costa Ricas forskellige truede dovendyr-arter

Brøleaberne kan du være heldig at opleve på nært hold i Costa Rica
Costa Rica er kendt for det store udbud af adrenalin-kick-aktiviteter. Du kan kaste dig ud i både white water rafting, canopy rides, sky-walking, kanoture, hesteture og meget mere.

Whitewater rafting i Costa Rica

Sky Walk i Costa Ricas regnskove
Antallet af dage du vil bruge på en rundrejse i Costa Rica, er selvfølgelig helt op til dig. Vi vil dog anbefale, at du som minimum spenderer 11 nætter på en rundrejse i landet. Simpelthen for at have tid nok til at opleve landets 'must see' højdepunkter 🙂
GODT TIP 1: Costa Rica kan med fordel kombineres med det spændende Panama og/eller nogle af de øvrige mellemamerikanske lande. Kontakt os for nærmere information
GODT TIP 2: Ønsker du en 'Kør Selv' ferie i Costa Rica, kan det sagtens arrangeres. Kontakt os for nærmere information
Husk, at vi altid skræddersyer din rundrejse lige akkurat, som du ønsker den 🙂

Aerial 5-Manuel Antonio

Nogle af Costa Ricas mange 'lokale beboere' er de flotte orange leguaner

Gandoca Manzanillo Wildlife Refuge - En af de mange nationalparker i Costa Rica
Bliv dejligt inspireret af dette rejseprogram eksempel:
Program oversigt - 12 dage/11 nætter (husk at beregne en ekstra rejse nat på din ud- og hjemrejse som vist i oversigten nedenfor)

Oversigt over Costa Ricas nationalparker
Dag 1 | Afrejse København/Billund
Dag 2 | Ankomst San José lufthavn og transfer til hotel i San Jose
Dag 3 | Arenal Vulkanen og Tabacon Hot Springs
Dag 4 | Arenal Vulkanen
Dag 5 | Monteverde / Aften vandretur i Monteverde sky regnskov
Dag 6 | Monteverde
Dag 7 | Manuel Antonio
Dag 8 | Manuel Antonio / Manuel Antonio National Park
Dag 9 | Corcovado
Dag 10 | Corcovado / Corcovado National Park
Dag 11 | Corcovado / Caño Øen
Dag 12 | San José
Dag 13 | Afrejse fra San José lufthavn
Dag 14 | Ankomst København
Detaljeret program beskrivelse - 12 dage/11 nætters rundrejse i Costa Rica:
(M=Morgenmad / F=Frokost / A=Aftensmad)

Hovedstaden San Jose ved solnedgang
Dag 1 | San Jose lufthavn - San Jose by
Ankomst til San Jose lufthavn og transfer til dit hotel i San Jose by. Resten af dagen er til fri til afbenyttelse på egen hånd. Der er ingen gadenavne i Costa Rica og San José, så byen er derfor inddelt i zoner, så man kan finde rundt.Læs mere

Eksotiske Tabacon Springs, som vrimler med varme kilder og masser af muligheder for spa og velvære
Dag 2 | San Jose - Arenal Vulkanen og Tabacon Springs (M/F/A)
Efter morgenmad på hotellet køres der nordpå mod Arsenal vulkanen gennem det smukke landskab med frodige plantager, kvægfarme og små landsbyer. Frokosten indtages i den hyggelige by La Fortuna, hvorfra du har mulighed for at se Arenal Vulkanen på afstand.Læs mere

Den majestætiske Arenal Vulkan, som ikke har været aktiv siden 2010
Dag 3 | Arenal Vulkanen (M)
Dagen er til fri afbenyttelse, og du kan vælge imellem forskellige aktiviteter i Arenal området (ikke inkluderet i prisen). Udbudet af aktiviteter omfatter eksempelvis deres Sky Tram svævebane gennem og hen over regnskoven.Læs mere

Den dragende tågeskov, Monteverde, skal besøges, når du tager på rundrejse i Costa Rica
Dag 4 | Arenal Vulkanen - Monteverde (M)
Dagen byder på et væld af naturoplevelser, du med garanti aldrig vil glemme. Nyd en fredfyldt bådtur på den idylliske Arenal Sø. Det er den største sø i Costa Rica med et meget rigt fugleliv. På den anden side af Arenal Søen fortsætter turen i bil op mod Monteverde gennem den smukke bjergrige natur.Læs mere
Monteverde kaldes for en 'Cloud forest' eller tågeskov, da den er beliggende over 1300 meter over havets overflade. Som oftest dannes der skyer mellem trætoppene - et nærmest drømmeagtigt syn. Her findes mere end 3000 træ- og plante arter, samt mere end 500 forskellige orchidé-arter. Det er et rent paradis for naturelskere :-). Nyd en gåtur i tågeskoven om aftenen, og oplev en helt anden verden, når natdyrerne står op.

Der findes et væld af spændende aktiviteter for enhver smag og form i Monteverde tågeskov - du kan f.eks. prøve en zip-line tur (canopy ride) henover trætoppene. Kan varmt anbefales!
Dag 5 | Monteverde (M)
Dagen er til fri afbenyttelse, og der er masser af aktiviteter at vælge mellem (ikke inkluderet i prisen). Tag på en lærerig vandretur gennem Monteverde tågeskoven, eller besøg sommerfugle- og orkidehaven i nærheden. Læs mere
De mere adrenalin-orienterede aktiviteter omfatter bl.a. en zip-line tur, hvor du, hægtet fast til en stålwire spændt ud mellem træerne højt oppe over jorden, svæver fra platform til platform. Eller hvad med en Sky Walk-tur henover hængebroer spændt ud højt oppe i tågeskoven? Eller måske en ridetur i skoven? Uanset hvad du vælger, får du én på opleveren 🙂

Et lille udsnit af den umådelig skønne Manuel Antonio National Park strand
Dag 6 | Monteverde - Manuel Antonio National Park (M)
Din spændende rundrejse fortsætter til Manuel Antonio National Park. Mens du kører ned fra bjergene, kan du mærke, at temperaturen gradvist stiger til de sædvanlige tropiske grader.Læs mere
Selvom Manuel Antonio National Park faktisk er Costa Ricas mindste nationalpark, byder den på en fantastisk kombination af frodig regnskov med vandfald, flotte sandstande og koralrev. Ja, det er faktisk en af de få nationalparker i Costa Rica, der ligger direkte ud til stranden. Nationalparken tiltrækker rådyr, aber, dovendyr, leguaner, vaskebjørne, næsebjørne, egern, fugle og et væld af insektarter. Efter indkvartering på dit hotel har du resten af dagen og aftenen til fri afbenyttelse.

Manuel Antonio National Park myldrer af dyreliv, som din private guide er rigtig god til at spotte
Dag 7 | Manuel Antonio National Park (M)
Tag på eventyr inde i regnskoven med passionerede naturguider, som er trænet i at spotte dyreliv. Også det dyreliv, som nogle gange kan være svært at få øje på. Her bor fx 109 forskellige arter af pattedyr og 184 forskellige fuglearter.Læs mere
Normalt er dyrene ikke bange for besøgende, og derfor får du en unik mulighed for at komme rigtig tæt på dem. I Manuel Antonio National Park findes der ligeledes masser af plante- og træarter, samt flere forskellige mangrove-områder og smukke laguner. Tænker du paradis ? Så har du helt ret 🙂

Manuel Antonio National Park er også hjemsted for de charmerende totåede dovendyr
Dag 8 | Manuel Antonio - Corcovado National Park (M/F/A)
Om morgenen fortsætter turen sydover til Costa Ricas største nationalpark Corcovado på Stillehavssiden. Corcovado bliver også kaldet 'verdens navle', og National Geographic beskriver parken som det mest intense biologiske område på kloden!Læs mere

Der er både regnskov og hav i Corcovado National Park. Og det er et af de mest intense biologiske områder på kloden.
Dag 9 | Corcovado National Park (M/F/A)
Efter morgenmad skal Corcovado National Parken opleves på helt nær hold. Du starter med en spændende halv times bådtur, hvor der undervejs er chance for at se hvaler, delfiner og andet marineliv.Læs mere

I Corcovado National Park bor der også pumaer
Dag 9 (fortsat)| Corcovado National Park (M/F/A)
Oppe i træerne er der en chance for at spotte forskellige eksotiske fuglearter heriblandt papegøjer, aber eller de leopardlignende margayer, ligesom der også lever både jaguarer og pumaer i regnskoven.Læs mere

Oplev Caño Øen og dens smukke strande, koralrev og regnskov. Øen er også en del af Corcovado National Park
Dag 10 | Corcovado National Park (M/F/A)
Efter morgenmad besøges øen Isla del Caño, som ligger 12 sømil fra kysten. Caño øen er dækket af flot grøn regnskov. Og rundt om på øen er det muligt at se specielle stenformationer, som blev lavet af de allerførste mennesker på øen.Læs mere
Caño øen er omgivet af ikke mindre end fem forskellige koralrev. De består af mere end 15 forskellige smukke koralarter, som tiltrækker farverigt flora og fauna. Vandet ud for Caño øens kyst er relativt lavt, og derfor et det et perfekt sted at snorkle og udforske det rige liv under havets overflade. Den sene eftermiddag og aften er til fri afbenyttelse.

Det National Teater i San Jose
Dag 11 | Corcovado - San Jose (M)
Efter morgenmad går turen tilbage til San Jose. Efter bådturen tilbage til 'fastlandet', bliver du transporteret til Palmar Sur, hvorfra du bliver fløjet til San Jose.Læs mere

Costa Ricas solnedgange er nogle af de smukkeste, du kan forestille dig
Dag 12 | San Jose by til San Jose lufthavn (M)
Efter en uforglemmelig rundrejse i Costa Rica, er det tid til at rejse hjemad og fordøje de mange fantastiske oplevelser og indtryk. Du bliver efter morgenmaden på hotellet kørt til San Joses internationale lufthavn.