fbpx

Oplev det autentiske Myanmar med Pandaw Expeditions


OBS! Grundet urolighederne og den politiske situation i Myanmar (Burma), er vi desværre nødsaget til at sætte vores ellers populære rejser til Myanmar i bero på ubestemt tid. Selvom udsigterne til stabilitet i landet ikke ser lovende ud i denne tid, sender vi mange hjertevarme tanker og ønsker til den lokale befolkning om en snarlig genoprettelse til normale tilstande i landet igen. Så snart du kan rejse trygt til Myanmar igen, giver vi dig besked her på siden samt i vores nyhedsmail.


Inle Søen - da det er en ferskvandssø, dyrkes afgrøder direkte i søen

Den nærmeste magiske Inle Sø - en fryd for øjet og sjælen!

Myanmar (det tidligere Burma) er fortsat et af de mest uspolerede og fascinerende lande i Sydøstasien. Landet har indtil for ganske nylig været afskåret for omverdenen i en årrække. Udover den utrolige venlige og imødekommende befolkning byder landet på utallige kulturskatte i form af gamle smukke templer, pagoder, klostre, flydende landsbyer/markeder samt frodig natur. Myanmar (Burma) er ganske enkelt en fryd for øjet og sjælen.

Vores rundrejseeksempel inkluderer 7 nætter på Ayeyarwaddy Floden - Mandalay til Bagan (med flodstrømmen) samt 7 nætters rundrejseprogram inklusive den smukke Inle Sø.

Se dag-til-dag program nedenfor.

Priseksempel fra kr. *19.995,- pr. person (baseret på to personer pr. kahyt og hotel værelse)

*Prisen på det kombinerede flodcruise og landprogram er bestemt af sæsonen. Prisen er ligeledes baseret på den billigst ledige kahyt kategori på skibet.
Der tages forbehold for program- og prisændringer samt udsolgte kahyt kategorier på skibet.

BEMÆRK: Jo flere personer du rejser sammen med, jo lavere bliver hele rejsens pris pr. person - allerede fra den fjerde person.

Læs mere om Myanmar her: Myanmar
Læs mere om Pandaw Expeditions her: Pandaw Expeditions


Der er ingen tvivl om, at den ultimative måde at opleve Myanmar på, er ved at kombinere et flod cruise på en af de idylliske floder med en rundrejse i landet. Det kan både være enten før eller efter flod cruiset, eller delt op før og efter flod cruiset - alt efter dine egne ønsker. På denne måde kommer du nemlig helt tæt på den lokale befolkning i de små uspolerede landsbyer langs floderne og de smalle sidekanaler på Inle Søen., samt i de lidt større bysamfund inde i landet.  Inle Søen måler godt 22 km i længden og 10 km i bredden på de bredeste områder. Således findes der masser af små fjerne landsbysamfund i og rundt om søen.

Inle Søen - der findes et væld af flydende landsbyer i og omkring søen

Inle Søen - et typisk eksempel på de klassiske huse på stilke


Vores rundrejseeksempel nedenfor inkluderer et flodcruise på den fredfyldte Irrawaddy(Ayeyarwady) Flod, der bl.a. forbinder byerne Mandalay og Bagan.

Efter flodcruiset i vores rejseeksempel nedenfor bydes der på et spændende landprogram med masser af overraskende oplevelser.  Disse omfatter bl.a. et nærmest drømmeagtigt ophold ved Inle Søen, en spændende togtur gennem det smukke landskab, samt et besøg til den imponerende Shwedagon Pagode i Yangon.

Yangon, Myanmar

Shwedagon Pagode templerne i Yangon, Myanmar


Rejseeksempel på Irrawaddy(Ayeyarwady) Floden inkl. rundrejse på land

Sejlrute på Irrawaddy Floden

Pandaw Expeditions i Myanmar

Pandaw Expeditions i Myanmar

På en del af Pandaws flodcruise skibe stiller de også et begrænset antal cykler til rådighed til dem, der har lyst at udforske de forskellige anløb på egen hånd eller som en mindre gruppe


Dag 1: Afrejse fra København (fly er ikke inkluderet i prisen, da prisen på fly varierer alt afhængig af afrejsedato. Fly kan dog efter dit eget ønske også sagtens arrangeres og tilføjes)

Dag 2: Ankomst til Mandalay lufthavn, Myanmar og transfer til et af de dejlige Pandaw Expeditions flod cruise skibe. Frokosten nydes ombord efterfulgt af eftermiddagsudflugt i Mandalay.

Dag 3: Morgenudflugt i Mingun bl.a. kendt for at huse verdens største klokke
samt den aldrig færdiggjorte store stupa. Eftermiddagsudflugt til Sagaing Hills med en skøn udsigt over Irrawaddy(Ayeyarwady) Floden. Herefterbesøges Amarapura, hvor den sene eftermiddag afsluttes med en bådtur ved verdens længste teaktræsbro U Bein broen, alt imens du nyder den flotte solnedgang.

Dag 4: Udforsk Yandabo landsbyen – kendt for deres terracotta keramik. Også mulighed for at besøge lokal skole (hivs det er ude for skoleferie periode)

Dag 5: Oplev Pakokku i Tuk Tuk, og besøg bla. det lokale marked og en lokal traditionel cerut mager.

Dag 6: Udforsk Tant-Chi-Taung bjerget og se den imponerende stupa på toppen af bjerget. Cruise videre ad floden til Salay, en lille lokal landsby med mange synlige spor fra kolonitiden samt smukke teaktræsklostre.

Dag 7: Ankomst til Bagan og udflugt til de utallige templer, pagoder og stupaer. Om eftermiddagen besøges den lille lokale Phwar Saw landsby.

Dag 8: Besøg Shwe San Daw stupaen, som er en af de få stupaer man har tilladelse til at klatre op på for at nyde den fantastiske udsigt ud over de mange pagoder spredt ud over et enormt område i Bagan. Før frokost ombord besøges yderligere to andre smukke pagoder med hver deres historie og konstruktion. Om eftermiddagen besøges et traditionelt lakværksted, det største tempel i Bagan, Dharmayangyi fra år 1170, før dagen afsluttes på toppen af en af templerne for at nyde den smukke solnedgang ud over hele det utroligt smukke Bagan tempel/pagode/stupa område.

Dag 9: Afgang fra Pandaw Expeditions flod cruise skib efter morgenmad ombord.  Transfer til Bagan lufthavn. Fly Bagan til Heho, hvorfra du transporteres til Inle Søen med hhv. privat bil og båd.

Dag 9 - 13:  Nyd den drømmeagtige Inle Sø i dejlige bungalows direkte ved eller i søen. Der vil være planlagte daglige udflugter til Inle Søens mange seværdigheder med privat traditionel båd. Disse inkluderer f.eks. det imponerende Indein tempel kompleks, det kæmpestore daglige mobile  marked, samt møde med bl.a. Intha-stammefolket, som har bosat sig i pælelandsbyer forbundet med gangbroer hen over vandet. Den sidste dag på Inle Søen er til fri afbenyttelse, hvor du kan vælge at slappe af på dit bungalow resort, cykle lidt rundt i området eller organisere yderligere en tur ud på søen med den lokale guide (ikke inkluderet i den samlede pris for programmet).

Dag 13 - 14: Efter morgenmad transfer med privat båd og bil til Heho lufthavn. Fly Heho til Mandalay, hvorfra du køres i privat bil til det naturskønne Pyin Oo Lwin.  Besøg kaffe plantage samt den farverige Kandawgyi Botaniske Have, og tag på bytur i hestevogn og nyd en flot tur med lokalt tog gennem det smukke landskab. Overnatning på hotel i Pyin Oo Lwin.

BONUS INFO: Da Pyin Oo Lwin ligger ca 1070 meter oppe i et bjergområde, er der noget køligere her - specielt hen mod aftentide, hvor temperaturen kan falde til omkring 10 grader (afhængig af sæsonen). Det anbefales derfor at tage en jakke/lun sweater med på rejsen.

Dag 14 - 16: Om eftermiddagen på dag 14 bliver du kørt i privat bil tilbage til Mandalay Lufthavn, hvorfra du flyves til Yangon. Tidligt aftenfly fra Pyin Oo Lwin til Yangon og transfer til hotel i Yangon. Den efterfølgende dag byder på sightseeing i Yangon, hvor den verdensberømte Schwedagon Pagode samt Scotts Market bl.a. besøges.

Dag 16: Yangon - check ud kl. 12:00 og transfer til Yangon lufthavn. (fly er ikke inkluderet i prisen, da prisen på fly varierer alt afhængig af afrejsedato. Fly kan dog efter dit eget ønske også sagtens arrangeres og tilføjes).

Dag 17: Ankomst til København eller alternativ lufthavn efter dit eget ønske.


Følgende er inkluderet i prisen:

  • 8 dages/7 nætters luksus flodkrydstogt på Ayeyarwaddy Floden
  • 4 nætter ved Inle Søen på 4-stjernet bungalow resort med morgenmad
  • 1 nat i Pyin Oo Lwin på 4-stjernet hotel med morgenmad
  • 2 nætter i Yangon på 4-stjernet hotel med morgenmad
  • Alle private transfers, indenrigsfly, alle planlagte udflugter, alle måltider på flodcruiset
  • Flaskevand på alle udflugter og transfers
  • Alle udflugter på flod cruiset
  • Guide services (lokal engelsktalende guide)
  • Drikkepenge til personalet ombord på flodcruiset
  • Drikkevarer ombord på flodcruiset - mineral vand, sodavand, lokal øl/spiritus, almindelig kaffe samt te. Vine og internationale spiritus mærker kan tilkøbes ombord.

Følgende er ikke inkluderet i prisen:

  • Fly fra København t/r, , da prisen på fly varierer alt afhængig af afrejsedato. Fly kan dog efter dit eget ønske også sagtens arrangeres og tilføjes
  • Afbestillingsforsikring samt rejse- og sygeforsikring
  • Visum til Myanmar, som man selv skal betale og bestille online på http://evisa.moip.gov.mm/
  • Frokost og aftenmåltider på landprogram efter flodcruiset
  • Drikkevarer på landprogram efter flod cruiset (bortset fra flaskevand)
  • Drikkepenge til lokale tur guider, lokale chauffører, lokale bådførere samt lokale cyclo og tuk-tuk chauffører
  • Vask af tøj ombord på flodcruiset
  • Vine og internationale spiritus mærker på flodcruiset

GODT TIP: Dette flodcruise tilbydes ligeledes i modsat retning fra Bagan til Mandalay. Endvidere tilbydes et udvalg af alternative flodcruises med andre ruter og af af forskellig varighed .

Kontakt os for datoer, alternative programmer og priser

Få et Rejseforslag

Her har du mulighed for at bestille din rejse.
Har du blot spørgsmål til din rejse, så er du også velkommen til at stille dem her.

Vores rejsespecialister vender tilbage hurtigst muligt.

Booking

Tilmeld Nyhedsmail

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye oplevelser og indlæg?

Du vil modtage en nyhedsmail ca. 1 gang pr. måned med dejlig rejseinspiration og fristende tilbud på udvalgte rejser til vands og/eller til lands rundt om i verden! Vi sender dig aldrig spam mails.