Monika Ernst - Stifter af Cruise Inspiration ApS   

Den lille maleriske by Portofino i Italien

Oplev vores spændende klode til vands, til lands og til verdens ende....

Hjertelig velkommen til Cruise Inspirations Cruise og Land Univers!

Cruise Inspiration ApS er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 2844, og rejsebureauet blev stiftet i 2017 af indehaver Monika Ernst.

Hos Cruise Inspiration handler det ikke 'blot' om det at cruise rundt om i verden ombord på de hyggelige mindre skibe, men i lige så høj grad om de utallige kombinationsmuligheder til lands, når du tager på cruise  - både før, under og efter et cruise til søs eller på verdens smukke floder. Desuden skræddersyer vi ligeledes rene landprogrammer (uden cruise) -  og selvfølgelig helt efter dine egne ønsker og behov!

Vi kan dog næsten garantere, at har du først været på cruise én gang, er der dannet en god og solid grobund for dit næste eventyr til vands og til lands! At opleve verdens 7 forskellige kontinenter ad vandvejen er nemlig stærkt vanedannende 🙂 Vi glæder os derfor rigtig meget til at give dig masser af inspiration og viden til din næste rejse her på vores hjemmeside og ikke mindst via dine egne forespørgsler. 

Vi har jo alle rigtig travlt i vores hverdag 🙂 Derfor tilbyder vi at komme på kundebesøg hjemme privat hos dig, i dit firma, eller til et møde i byen helt efter dit eget valg.

Lidt omkring stifteren og indehaveren af Cruise Inspiration

Med 25 år i cruise- og rejsebranchen har stifter og indehaver af Cruise Inspiration, Monika, en lang og bred erfaring med at produktudvikle og sammensætte rejseprogrammer til vands og til lands stort set hvor som helst i verden. Vores speciale er produktudvikling af landprogrammer og ofte kombineret med kortere eller længere cruises/flod cruises rundt om i verden på de mindre cruise/flod cruise skibe, hvor kvaliteteten er i højsædet – dette gøres naturligvis i nært samarbejde med vores fantastiske lokale agenter på de forskellige destinationer, som vi har samarbejdet med i rigtig mange år.

Med hovedansvaret for alle aktiviteter i land har Monika gennem hendes mange år som Destination Manager/Voyage Leader hos Seabourn Cruise Line/Cunard Line/Windstar Cruises været så heldig at have besøgt de allerfleste lande og destinationer i verden adskillige gange. Endvidere har hun rejst en hel del i bl.a. Sydøst Asien - specielt i Myanmar (Burma), Vietnam, Cambodia, Kina, Laos, Indonesien og Malaysia; men også i bl.a. Fransk Polynesien, Canada, Alaska, Mellemamerika, de Caribiske Øer, Afrika, Indien, Australien, New Zealand og selvfølgelig Europa – dels i hendes tidligere stillinger til søs, dels som Produkt Manager hos Bella Vista Travel, og dels privat.

Et par ord fra Monika - stifter og indehaver af Cruise Inspiration:

Jeg er ganske enkelt konstant forelsket i vores fantastiske planet kaldet Kloden, og jeg deler klart den samme filosofi som H.C. Andersen: ’At Rejse Er At Leve’ 🙂

Jeg startede min karriere indenfor rejsebranchen som rejseleder tilbage i 1995, og blev efterfølgende destination manager i lande som f.eks.Tunesien og Grækenland. Jeg havde dog fortsat et brændende ønske om at se og opleve HELE verden  - og den bedste måde at udleve denne drøm på, er uden tvivl ad vandvejen - dette uanset om man arbejder i cruise branchen eller tager på cruise som privatperson. Det, jeg troede blot skulle være omkring et års arbejde på de mindre cruise skibe som en del af karriereforløbet, blev i stedet samlet set til 16 år til søs - de fleste af årene som Destination Manager ombord på skibene.

Uanset om man sejler som personale eller som gæst ombord på de charmerende mindre boutique stil cruise/flod cruise skibe, bliver de fleste nærmest afhængige af at sejle rundt og opleve verden, når de først har prøvet det en gang! En væsentlig fordel blandt mange er for eksempel, at du ikke skal pakke ud og pakke sammen, når du sejler fra den ene destination til den næste, eller fra det ene land til det næste. Du bor jo i dejlige staterooms/suiter ombord, som kan betragtes som flydende hotelværelser med konstant skiftende smukke udsigter hver dag 🙂 Og en lige så væsentlig fordel ved at sejle med de charmerende og mindre boutique stil cruise skibe er, at de også anløber mange mindre havne og generelt bliver i havn i langt længere tid i modsætning til de store cruise skibe, som ofte kun besøger deres udvalgte havne i 5-7 timer. Med andre ord betyder mindre boutique stil skibe større oplevelser for dig!

Med udgangspunkt i min solide baggrundsviden beskrevet ovenfor, samt min konstante passion for verden, vil det glæde os hos Cruise Inspiration at arrangere dine skræddersyede rejser fra start til slut 🙂

Mange varme hilsner

Monika Ernst

Stifter og indehaver af Cruise Inspiration ApS