Aktuel information om Coronavirus / Covid-19

Udenrigsministeriet nuværende rejsevejledning fraråder alle ikke-nødvendige rejser gældende til og med d. 13. april 2020. Skal du først rejse herefter, er vores nuværende forventning, at rejsen vil kunne gennemføres som planlagt.
Vi arbejder på højtryk for at få den rette information ud til alle. Er din rejse først om noget tid og har du ikke hørt fra os endnu, håber vi på din forståelse for, at vi i øjeblikket prioriterer de rejsende, som allerede er på rejse samt de med nærmeste afrejsedato.

 

Er du på rejse nu?

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser, og beder alle danskere om at komme hjem - uden der er tale om en decideret øjeblikkelig evakuering. Vi forsøger derfor i øjeblikket at få Cruise Inspirations gæster hjem - enten før end planlagt eller som planlagt. Det afhænger af flere forskellige faktorer. Til de af jer som i øjeblikket er på rejse, vil vi tage kontakt til jer telefonisk så hurtigt som overhovedet muligt.

 

Har du bestilt en rejse?

På baggrund af Udenrigsministeriets seneste opdatering af rejsevejledningen, vil de af vores gæster, som har planlagte afrejser til og med den 13. april 2020, blive aflyst. I vil blive kontaktet i afrejsedato rækkefølge.

Kan du rykke eller annullere din kommende rejse?

Har du bestilt en rejse hos Cruise Inspiration med afrejse t.o.m. 13. april 2020, kan du vælge at rykke rejsen eller afbestille rejsen. Ønsker du at rykke rejsen til et senere tidspunkt, kan det være forbundet med et tillæg, såfremt rejsen ændres til en prismæssigt dyrere periode. Vi gennemgår mulighederne med dig, når vi kontakter dig.

 

Jeg skal først rejse efter d. 13. april, kan jeg annullere min rejse?

Skulle Udenrigsministeriet ændre deres nuværende anbefaling, og fraråde rejser til din rejsedestination i samme periode, som din rejse var planlagt til at finde sted, træder pakkerejseloven i kraft. Rejsen kan herefter rykkes eller annulleres.
Har du et ønske om at annullere din rejse nu og her, er det på nuværende tidspunkt de generelle rejsebetingelser som er gældende. Læs om vores rejsebetingelser her

Er din rejse først planlagt til efter d. 13. april 2020, beder vi dig have forståelse for, at vi i øjeblikket prioriterer at hjælpe vores rejsende med afrejsedato til og med 13. april 2020, og herefter de af jer med de nærmeste afrejsedatoer.